Anja dal Cortivo

Fakta
Navn: Anja dal Cortivo
Alder: 38 år
Titel: Salgsassistent
Afdeling: Salg
Ansat i Toms siden: 1994
 
Toms og Anja dal Cortivo
Anja er en af de medarbejdere hos Toms, der har oplevet virksomheden både fra et produktions- og et kontorperspektiv. På den baggrund har hun fundet ud af, at det er en stor fordel i hendes nuværende job som salgsassistent, at hun også kender problemstillingerne i produktionen.

Et sommerferiejob blev starten på en lang karriere
Da Anja bliver færdig med sin butiksuddannelse i 1994, søger hun sommerferiejob hos Toms i chokoladepakkeriet. Dette bliver starten på en lang karriere hos Toms, og efter et halvt år får Anja tilbudt job som koordinator. Hun bliver involveret i flere projekter, der fokuserer på, hvordan man kan forbedre og strukturere produktionsmedarbejdernes arbejde. I 2007 bliver hun ansat som supporter i Kundeservice, og i 2009 er der igen mulighed for nye udfordringer hos Toms. Denne gang er stillingen i Salgsafdelingen, hvor hun i dag arbejder som salgsassistent. Anjas opgaver er nu at sørge for de praktiske ting omkring et salg, inden salgskonsulenterne kan tage den direkte kontakt til kunden.
 
Deltagelse på talenthold bragte Anja videre i karrieren
Anja havde et ønske om at udvikle sig, og blev under tiden i produktionen tilbudt at deltage på Toms Talenthold for Produktionsmedarbejdere (TAP). Det blev et forløb, Anja lærte meget af – både om sig selv og om andre. Forløbet fik Anja til at indse, at hun kan meget mere, end hun selv har været bevidst om. ”Uden TAP havde jeg ikke haft modet til at skifte spor i karrieren”. Anja blev efter 13 år i produktionen af sin chef opfordret til at søge et job i Kundeservice, og hun var til flere samtaler, før jobbet var i hus. Det var et kæmpespring at skifte fra produktionen, hvor Anja havde styr på hver en lille detalje i sin jobfunktion til en stilling som kundeservicesupporter, hvor alt var nyt og uprøvet. ”Det har været en stor mundfuld, men jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt”.
 
Anja mener, at stor frihed i jobbet har været med til at motivere hende. Allerede fra sin tid i produktionen, havde hun frie hænder til at lave arbejdsbeskrivelser, bemande og ansætte til produktionslinjen. Som helhed havde hun mulighed for at optimere sin del af produktionen gennem god kontakt til produktionsfolk, lager og planlæggere.

Hvorfor Toms?
”For mig er Toms det helt rigtige sted at være. Her er mange muligheder for fremtiden, og det er her, jeg har lært at turde udfordre mig selv.” Anja mener, at Toms er et sted, hvor døren altid står åben, og hvor der er fokus på dialog. Hun synes, der bliver gjort meget for den enkelte medarbejders daglige trivsel, og at hun bl.a. gennem månedsmøder føler sig velinformeret om nye tiltag og udvikling.  
 
Anja har været glad for de mange udfordringer og muligheder, hun har haft i sin tid hos Toms. ”Det er positivt, at man via talenthold satser så meget på at videreudvikle egne medarbejdere til at varetage helt nye funktioner. Og så har vi et produkt, som andre kan forholde sig til og genkender, som vi kan være stolte af”. Derudover er hun sikker på, at der i fremtiden vil være spændende muligheder for nye stillinger indenfor Toms’ rammer. ”Her er altid et hav af muligheder, hvis man bare selv opsøger dem.”
Dansk succes
Toms produkter er blevet en del af danskernes dagligdag.
Se dem her
Dansk succes

Toms produkter er blevet en del af danskernes dagligdag.

Se dem her