Historie 2


Fakta

Navn: Lars Christensen
Alder: 43 år
Titel: Innovationsdirektør
Afdeling: Innovation
Ansat i Toms siden: 1992


Lars Christensen

I starten af 90’erne var der tradition for, at markedsføringen af Toms produkter var en mindre opgave for Salgsafdelingen. Først da Lars Christensen blev ansat som Toms første Brand Manager, kom der fokus på vigtigheden af marketing. Lars har da også kendetegnet Toms på marketingfronten gennem mange år som marketingchef, Nordic Marketing Director, og senest som direktør for Innovationsafdelingen.


Innovationsdirektørens dagligdag

Som innovationsdirektør har Lars to primære roller: Han er daglig chef for Innovationsafdelingen på 10 personer, der står for udvikling af opskrifter til nye produkter, og så er det Lars’ ansvar at sikre en langsigtet strategi for, at der løbende kommer nye vinkler på produkterne. Afdelingen kobler viden fra forskellige faggrupper sammen, med det formål at skabe nytænkning. Aktuelt har et fem år langt samarbejde med Københavns Universitet båret frugt. ”Vi arbejder i øjeblikket på et nyt koncept med produkter, som stimulerer spytsekretionen, der er vigtig for en god mundhygiejne og som et værn mod syreskader – et koncept, der er ved at blive patenteret”. Denne idé er kommet i stand på baggrund af et samarbejde med en ph.d.-studerende, som Toms har en værtsrolle for.


Toms – et kendt brand

Lars har gennem tiden været initiativtager og medarrangør til mange sjove marketingevents – blandt andet chokoladefestivalen, diskoteksarrangementer med up-coming bands (herunder Aqua), rockshows, Guldbarreløbet, der er et af Danmarks ældste sports-sponsorater, hvor vinderen kunne blive en ægte guldbarre rigere. Specielt én hændelse har lagret sig i Lars’ hukommelse: I 1996 bragte Toms på bagsiden af Berlingske Tidende en invitation til at besøge fabrikken i Ballerup i efterårsferien. Der kom så mange tilmeldinger, at telefonerne var optaget i 2½ døgn, så kunderne ikke kunne bestille varer. Lars måtte ringe til Københavns Radio for at få dem til at sende en besked ud om, at man ikke kunne tage imod flere tilmeldinger.


Hvorfor Toms?

Lars er glad for såvel sit jobindhold og Toms som virksomhed. ”Toms har en passende størrelse: Vi er for store til at være små, og for små til at være store – vi udfylder selv alle jobfunktioner, og alle spiller en nøglerolle. Vi producerer helt fra kakaobønne og rålakrids til færdigvarer, og vi bestemmer selv. Der er korte kommandolinier, og der er god plads til nye idéer.”

Uddannelse

Her kan du læse mere om, hvordan du kan fortsætte din uddannelse i Toms.

Læs mere
Medarbejdergoder

Mere end løn: I Toms har vi stort fokus på medarbejdernes trivsel.

Læs mere