Fakta
Navn: Jamal El-Sayed
Alder: 30 år
Titel: Produktionsleder på Helseholmen
Ansat i Toms siden: 2003
Toms og Jamal El-Sayed
Siden Jamal startede hos Toms for otte år siden, har han skiftet stilling mange gange. Det hele startede med et job som produktionsmedarbejder i sukkerdragéen. Efter deltagelse på Toms Talenthold for Produktionsmedarbejdere (TAP) er Jamal i dag produktionschef for pakkerierne på Helseholmen.
Fra juleassistance til produktionsleder
Jamal har altid drømt om at arbejde med maskiner og produktion. Han bliver far som 18-årig og prioriterede sin familie frem for en uddannelse, hvilket han ikke fortryder i dag. I 2003 søger Jamal uopfordret job hos Toms og bliver ansat som juleassistance i produktionen. ”Jeg var i mit es efter kort tid, og jeg havde fundet noget, jeg var god til”. Efter seks måneder bliver han fastansat, og dermed er en lang karriere hos Toms skudt i gang. Det går stærkt, og allerede i 2005 bliver Jamal koordinator for natholdet. Han står nu for at træffe beslutninger og uddelegere arbejde. Samtidig bliver han udtaget til at deltage i TAP, hvor han bl.a. tager kurser i ledelse. Dette får Jamals ambitioner til at blomstre, og i 2007 søger han en ledig stilling som produktionsleder for tre afdelinger på aftenskiftet. Han får jobbet, og i 2009 bliver han produktionschef for Helseholmens aftenskift. Siden 2010 har Jamal været chef for pakkerierne og lageret på alle 3 skift, og han har i dag personaleansvaret for 80 ansatte.
Toms fik lederen ud af maven
”Toms har givet mig mange muligheder. Ledelsen havde et godt øje med i produktionen, og det er derfor, jeg er produktionschef i dag”. Jamal har gennem sin deltagelse i TAP lært at lede. Han har gennem en motiverende kultur lært at skabe motivation og trivsel omkring sig og fået mulighed for at beskæftige sig med det, han brænder for; mennesket og maskinen. Samtidig knokler han for at leve op til sit produktionsansvar ved at skabe overskuelighed og løbende forbedringer for den enkelte medarbejder. Jamal mener, at han efter kort tid i Toms fik indflydelse, hvilket har haft indvirkning på hans rolle som leder i dag. ”Jeg forsøger at skabe en forandringskultur gennem involvering og dialog med hver enkelt medarbejder”. Han ønsker samtidig at videreføre den vinderkultur, han har oplevet i sin tid hos Toms. ”Hvor der er vilje, er der vej, og man kan lære alt, hvis man vil”.
Jamal arbejder ud fra filosofien om, at mennesker har et kæmpe potentiale, hvis man er bevidst om det. Dette har han særligt erfaret gennem en oplevelse som leder hos Toms, der har gjort dybt indtryk. ”Ved min ankomst til Helseholmen udså jeg en medarbejder, der havde det skidt. Ingen troede på vedkommende, og jeg overvejede en afskedigelse. Men der var noget ved medarbejderen, der gjorde, at jeg gav det en sidste chance. Vedkommende er i dag en af vores nøglepersoner i pakkeriet på Helseholmen”.
Hvorfor Toms?
Jamal er glad for at være hos Toms, bl.a. fordi han værdsætter, at Toms anerkender mangfoldighed som en styrke. Derudover synes han, at der i virksomheden hersker et menneskesyn, han kan identificere sig med. Jamal mener, at Toms gennem sin vinderkultur skaber vilje til forandring og udvikling. ”Her er mulighed for udvikling og gode karrieremuligheder. Toms giver gennem vidensdeling og læring mulighed for at præge tingene – det har givet mig lysten til at se tingene gro og at muliggøre det, man troede var umuligt.”
Jamals ambitioner for fremtiden er præget af hans stærke vindermentalitet, og hans mission er at gøre Helseholmens pakkeri til det mest effektive i Norden.