Her kan du få yderligere information om Nellie Dellies.
Hvordan er NELLIE DELLIES fremstillet?
Selve fremstillingsprocessen af NELLIE DELLIES minder på mange måder om hvordan traditionelt sukker-slik fremstilles. Dog med et par væsentlige undtagelser. Det unikke ved NELLIE DELLIES er, at sukker er erstattet af fibre og intensive sødemidler. Denne del af fremstillingsmetoden er under patentering. Vi har arbejdet med at udvikle konsistensen, så den er helt som sukkerholdige lakridser og vingummier, således at man som forbruger ikke skal gå på kompromis.
Er det anderledes end andre energireducerede produkter?
Det unikke ved NELLIE DELLIES er, at sukker er erstattet af intensive sødemidler og fibre. Normalt er slik uden tilsætning af sukker sødet med maltitol eller andre polyoler.I NELLIE DELLIES er det intensive sødestoffer (kendt fra sodavand) som giver sødmen, og fibrene som giver fysiske fylde, når sukkeret er udeladt. Det giver markedets højeste energireduktion indenfor slik.
Er NELLIE DELLIES ikke fyldt med kunstige tilsætningsstoffer?
Nej, lakridserne er ikke tilsat farvestof og vingummierne er farvet med naturlige farvestoffer i overensstemmelse med den generelle farvestofpolitik hos Toms.
NELLIE DELLIES indeholder ikke flere tilsætningsstoffer end andre produkter på markedet.
Der er adskillige andre energi-reducerede produkter på markedet – hvordan adskiller NELLIE DELLIES sig?
NELLIE DELLIES har flere fordele i forhold til eksisterende energireducerede produkter på markedet:
1) NELLIE DELLIES har en enestående høj energireduktion på 43-48% i forhold til traditionelle sukkerslik produkter*
2) I modsætning til de eksisterende produkter på markedet, så indeholder NELLIE DELLIES ikke maltitol eller andre polyoler, der kan have en afførende effekt i større mængder.
3) NELLIE DELLIES går ikke på kompromis med den gode sliksmag.
En energireduktion på 45% lyder imponerende - hvad har I sammenlignet med?
Vi har valgt en referenceværdi på 1483 kJ/353 kcal, som er energiindholdet i almindelig vingummi ifølge 'Den lille fødevaretabel' (Fødevarestyrelsen). Dette tal er baseret på en analyse af flere forskellige vingummiprodukter. Tabellens energiværdi for lakrids er højere eller det samme. Ifølge Fødevarestyrelsen skal vi, når vi fremhæver noget sådant, hente næringsoplysninger om det typiske produkt eller vælge mindst tre lignende produkter, der er repræsentative for det danske marked.
De tre NELLIE DELLIES varianter har lidt forskellig energi indhold, så energireduktionen ligger 43-48% i forhold til referenceværdien.
Hvorfor er der fibre i ND?
Det unikke ved NELLIE DELLIES er, at sukker er erstattet af fibre og intensive sødemidler.
Fibrene fungerer som kalorielet fyldstof uden at påvirke smag eller konsistens. Det er et nødvendigt supplement til de intensive sødemidler, som ikke fylder ret meget
Det har det hidtil ikke været muligt at erstatte sukker 100% i sukker-slik, så NELLIE DELLIES er banebryderne innovation. Andre energireducerede produkter indeholder stadig en del sukker og polyoler, hvilket giver en markant lavere energireduktion. NELLIE DELLIES indeholder ikke polyoler, der i større mængder kan virke afførende.
Hvad gør fibrene?
Fibrene udgør sammen med intensive sødemidler erstatningen for sukker og giver sammen med teksturgivere den ønskede konsistens.
Hvad er indholdet af fibre?
Indholdet af plantefibre er 70 g pr. 100g NELLIE DELLIES, afhængig af varianten* En portion NELLIE DELLIES (25g) indeholder 13,5 - 17,5g fibre.
Kan man udskifte rugbrød og gulerødder med NELLIE DELLIES?
Nej, NELLIE DELLIES er et nydelsesprodukt og skal nydes i begrænset mængder. Fibrene kan dog give luft i maven, hvis man spiser en del indenfor en kort periode. Hensigten med det høje fiberindhold er ikke at anprise det, men at finde et kalorielet fyldstof for det sukker, som er udeladt.
Hvorfor er der kunstige sødestoffer i NELLIE DELLIES?
Formålet med NELLIE DELLIES var at udvikle et kvalitetsprodukt, der kombinerer nydelse og reduceret kalorieindhold. Derfor søgte vi en løsning uden brug af sukker, hvilket lykkedes med vores innovative fremstillingsmetode, hvor sukkeret er erstattet med fibre og intensive sødemidler.
Hvilke sødestoffer er der i NELLIE DELLIES?
NELLIE DELLIES er sødet med små mængder intensive sødemidler: aspartam og acesulfam-Kalium. NELLIE DELLIES indeholder ikke polyoler der kan virke afførende i større mængder.
Smager NELLIE DELLIES som ”rigtigt” slik?
NELLIE DELLIES er på ingen måde et kompromis med god smag, og kan således nydes som almindeligt slik – dog med et langt lavere energiindtag.
NELLIE DELLIES er et godt alternativ til dem der gerne vil forkæle sig selv, men stadig have et balanceret kalorieindtag.
*
| |
Referenceværdi i
'Den lille
levnedsmiddeltabel'
|
Energiindhold |
Energireduktion |
Fiberindhold
pr. 100 g
|
|
NELLIE DELLIES
salt lakrids
|
1570 kJ |
775 kJ/180 kcal |
48% |
64 |
|
NELLIE DELLIES
sød lakrids
|
1465 kJ |
825 kJ/206 kcal |
43% |
70 |
|
NELLIE DELLIES
wild berry
|
1483 kJ |
850 kJ/213 kcal |
42% |
54 |